Aut. sygeplejerske / RAB KST i Kranio Sakral Terapi / STOTT Pilates instruktør.

Jeg er uddannet sygeplejerske og er godkendt registreret alternativ behandler i Kranio- Saral Terapi (RAB KST) fra Trine Rosenberg som også har Ret Ryg og Nakke teknikker og organmassage. Det handler rigtig meget om at løsne bindevævet. Effekten af Kranio – Sakral Terapi begrænses betydeligt, hvis skelettet er skævt, så jeg er glad for de blide teknikker til også at rette skelettet op, når uhensigtsmæssige vaner, uheld, skader eller skævheder giver problemer. Jeg har taget videreuddannelse i Piskesmeld, Nakke, Hals, Museskader, mere bindevævsterapi, Trigger punkter, Meridianer og Børn. Jeg oplever at de blide teknikker løsner på en måde der er effektiv. Jeg har min egen klinik og arbejder fuld tid med dette.

Jeg bruger min intuition/sensitivitet og har min egen stil, som er meget blid. Jeg er god til at mærke spændinger i kroppen og få dem løsnet. Når spændinger løsnes, kan du mærke det, oftest som en dyb ro når det sker, som forplanter sig i dit liv.  Der kan være mange spændinger fra mange år med dem pga ex. skævheder -og ligesom hvis man prøver at åbne en rusten dåse, arbejder jeg med at løsne andre steder i kroppen for at det hele gir sig og kan åbnes -så området hvor problemt/smerten opstod tilsidst også kan løsnes og slippe. Der er rigtig meget bindevæv og kroppens muskler skal kunne glide mellem hinanden. Derfor er det så vigtigt at se kroppen som en helhed og arbejde med.
Om det er fra et uheld, “slag” i livet, stress, en skæv krop – eller en kombination af disse, oplever jeg at der er god hjælp at hente på denne måde.

Jeg har selv tidligere døjet med ugentlige spændingshovedpiner og migræner, scoliose, kyfose, en cyste m.m., – jeg kender til hvordan det kan være at leve med udfordringer. Jeg er meget glad for at jeg har holdt mig til denne form for Kranio Sakral Terapi, som jeg oplever kan meget. I dag har jeg det godt.

Jeg samarbejder gerne med både det etablerede system og andre alternative behandlere, hvor det giver mening.

Klientoplevelser kan du se nederst på forsiden.