Kranio-Sakral Terapi
 
Hvad er Kranio-Sakral Terapi?
Kranio-Sakral Terapi løsner spændinger og skævheder i kroppen og i kraniet som belaster centralnervesystemet. Teknikken er kendetegnet ved at den er meget blid.
 
Hvad oplever du?
Du vil som enkelt behandling opleve en dyb form for afspænding, hvor kroppen slapper 100 % af og vedvarende behandlinger er kendetegnet ved en ro der forplanter sig i dit liv og derved opbygges energi igen og stress afhjælpes eller forebygges.
 
Under behandlingen ligger du på en briks. Enten taler vi om det der opleves eller måske nyder du det bare. Det er en meget behagelig terapiform.
 
Din kropsholdning bliver bedre
I mange tilfælde vil dit bækken og dine ryg- og nakkehvirvler være skæve. Det kan begrænse Kranio-Sakral Terapi behandlingens effekt betydeligt. I givet fald vil jeg først rette skævhederne op. Også den behandling er kendetegnet ved "det blide tryk". Derfor starter vi lige med at se på din kropsholdning før vi går i gang og du skal regne med at få noget hjemmearbejde.
 
Hvad hjælper det på?
Man har gavn af Kranio-Sakral Terapi ved problematikker listet nedenfor, men det er klart at det i nogle tilfælde er nødvendigt at konsultere sin læge først om han eller hun kan hjælpe. 
  • Stress/psykiske ubalancer
  • Migræne, spændingshovedpine
  • Søvnproblemer
  • Skævt skelet - ofte ryg og hofte
  • Fordøjelsesbesvær
  • Skæv bidfunktion
  • Spændinger omkring
    øjne, kæbe, gane og bihuler
  • Indlæringsvanskeligheder
  • Smerter i nakke, ryg og lænd
  • Svigtende koncentration
  • Piskesmæld
  • Hjernerystelse
  • Iskiassmerter
  • Skævt bækken
  • Menstruationssmerter
  • Smerter ifm. fastlåstheder og forskydninger i kroppen
  • Uhensigtsmæssig kropsholdning
 v/Anne-Lise Dalgas
 
RAB godkendt Kranio Sakral Terapeut / Autoriseret Sygeplejerske
 
Vælg en rigtig Kranio-Sakral Terapeut?
Jeg er godkendt registreret alternativ behandler (RAB) inden for Kranio-Sakral Terapi, uddannet af Trine Rosenberg, som er Pioneren i Danmark. Jeg har derfor også specialiseret mig i at arbejde med bindevæv, Ret Ryg og Nakke teknikker, Organmassage, Stillepunkt, Barn og Baby.
 
Jeg arbejder med hele kroppen, intuitivt, og har min egen stil, som er meget blid. 
 
Min erfaring fra arbejde som sygeplejerske er en god ballast i min Kranio-Sakrale Terapi. Dette også kombineret med erfaring som STOTT-pilates instruktør.
 
Kranio-Sakral Terapi kan som før nævnt, forklares ved hjælp af naturvidenskaben. Men jeg er også blevet klar over, at der under behandlingen i de blide teknikker også foregår energiarbejde og jeg kan under mine behandlinger intuitivt mærke når det er helende - og du vil ofte ligeledes kunne mærke det helt tydeligt når det sker. Ofte som en ro i dig der forplanter sig i dit liv. Du bliver bedre til at mærke din krop.
 
Samlet gør det at min Kranio-Sakral Terapi er noget som mange kan have ekstra stor glæde af.
 
Det brogede marked
Andre behandlere har taget enkelte teknikker fra Kranio-Sakral Terapi til sig og Kranio-Sakral Terapeut er en ubeskyttet titel. Jeg har imidlertid hele uddannelsen og mestrer på den måde det, der ligger i at tilbyde Kranio-Sakral Terapi som hovedområde. Det vil sige, at jeg arbejder med det blide tryk der går dybt og derudover retter jeg skævheder i kroppen op på en blid måde snarere end at end det hårdere hurtige tryk som bliver brugt indenfor andre retninger. Ved Kranio- Sakral Terapi finder kroppen på den måde i stedet selv på plads v.h.a de blide teknikker og regenererer derfra selv.
 
Som bekyttelse af uddannelsen hos Trine Rosenberg er der følgende logoer som man får som færdiguddannet hos hende og derudover står jeg på hendes behandlerliste.
 
 
 
Tlf.: 51 86 84 88
Ring for en uforpligtende samtale
-eller kontakt mig venligst hvis tiderne 
ikke er optimale - du ønsker en konkret 
tid eller har et generelt ønske om booking.
(midlertidigt mailproblemer, så ring eller skriv sms) 
 
Åbningstider:
kl. 10 - 18 hverdage
Lørdag ifølge aftale
Søndag lukkede
(min lille hund er der nogle gange med,
men ligger stille i sin kurv)
 
Min klinik ligger:
Badeanstalten Spanien,
Spanien 1, 8000 Århus C
.

Ved bestilt tid henvender du dig i billetlugen
for at blive lukkede ind.
Parkering ved DOKK1, 230 meter (2 min.)
Bus: Rutebilstationen (2 min.)
 
Priser:
1 x Kranio sakral terapi à 1 time 600 kr. 
1 x Kranio sakral terapi à 1,5 time 750 kr. 
(første gang)
 
Klippekort på 3 x Kranio Sakral Terapi á 1 time 1.500 kr.
 
Baby og barn
Ring og hør nærmere
 
 
 
 
Julegavekort 
100 % afslapning, velvære og behandling. 
1 x Kranio Sakral Terapi a 1,5 time: 750 kr. 
 
Kom helt væk fra julestress og få behandling
før, under (i juledagene) og efter jul med  1 x Kranio-
Sakral Terapi á 1,5 time og 2 x Kranio-Sakral Terapi
a 1 time: 1650 kr.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Careliving v. Anne-Lise Dalgas - Badeanstalten Spanien ved hovedindgangen på 1. sal | Spanien 1, 8000 Århus C  | Tlf.: 51 86 84 88 | kst@careliving.dk